Babysalmesang - tilmelding nu!
Fredag den 14. september kl. 10 begynder vi et forløb på 10 uger med babysalmesang. Et forløb som strækker sig over 10 fredage i efteråret.
Det er Cæcilia Glode, som står for det. Cæcilia er konservatorie-uddannet musikpædagog, hun var med fra starten, da ideen om babysalmesang opstod, og har arbejdet med det lige siden.
Derudover underviser hun små børn på Københavns Musikskole. Hun er også kirkesanger, korleder og udøvende musiker i bl. a. husmorgruppen ”Venter på far”.
I Babysalmesangen vil vi synge, danse, tumle de små, ride-ranke, spille bold med en ballon og lege. Alt med udgangspunkt i den danske salmetradition, men også andre nye og gamle sange og remser vil indgå.
De sange, barnet hører i de første år, bliver ikke glemt. Det betyder, at de sange, der synges ind med modermælken, vil ligge gemt i barnets erindring som noget trygt og godt, der senere i livet kan blive til glæde, indsigt og trøst.
Det skal understreges, at der ikke stilles nogen krav til forældrenes sangevner. Alle med børn i alderen 0-12 måneders alderen er velkomne.
Forløbet koster 200 kr.
Der er kun plads til 10 på holdet, så det gælder om at skynde sig, hvis man skal være sikker på at få plads.
Man tilmelder sig ved at skrive en mail til kirkekontoret (absalons@absalons.dk) om at man gerne vil tilmeldes. Man får så en mail retur med et kontonr., hvortil man sender 200 kr. Når pengene er modtaget, er man tilmeldt.