Mange forbinder de syv dødssynder med mørk og katolsk middelalder. Men måske har vi været lidt for hurtige til at tage afsked med dødssynderne og med synden i det hele taget. Når synden går ud af vor verden, truer den altid med at tage proportionssans og god moral med sig. Og synden ser ud til at være forsvundet fra vort moderne liv – eller i hvert fald fortrængt. Hvordan det er sket, kan man betragte nøjere ved at se, hvordan det er gået med de syv dødssynder, som lige så stille er blevet renvasket og i dag endda fremtræder som dyder og som noget rosværdigt. Vejen fra dødssynd til dyd går gennem flere århundredes teologi, filosofi, kunst og litteratur. Jan Lindhardt diskuterer om ikke nutidsmennesket har gjort sig selv en bjørnetjeneste ved at bilde sig selv ind at de gamle synder i virkeligheden er nye dyder. Som sædvanlig får læseren klar besked og en hel del at tænke over. Kirken er et integreret led i vort danske samfund og det vi forstår ved "kulturarv" og "folkelighed" er utænkeligt i sin danske form uden kirke og kristendom. F.eks. foregår vor moraldebat jo stadig i høj grad på kristne præmisser, selvom man ikke altid er klar over det. Men det kan jo ikke nægtes at der sker et årligt traditionstab og at flere danskere bliver mere fremmede overfor kirken. Samt at mange hælder til de forskellige nyreligiøse retninger af forskelligt art. Hvad kan og skal kirken sætte ind i mod denne udvikling?

» Gå tilbage